NATO siger, at de formentlig har dræbt en højtstående Taleban-leder og hans mænd, skriver Reuters.
NATO-fly bombede og smadrede torsdag den bygning, som Taleban-lederen og hans mænd befandt sig i. Ifølge en talskvinde for NATO, var manden en meget højtstående leder inden for Taleban-bevægelsen. Senere fredag vil NATO måske offentliggøre hans identitet.
Taleban har ikke udtalt sig om angrebet, som fandt sted i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan, der grænser op til Pakistan.