– Eskimoerne var afhængige af naturens magter og kræfter, og for fangeren var det derfor af stor betydning at opretholde gode relationer til fangstdyrenes sjæle.
Sådan lyder det blandt andet på Nationalmuseets hjemmeside i præsentationen af den arktiske udstilling ”Eskimoer og Grønland”, som stort set har stået uændret siden 1992. Men det skal snart være slut, for i næste uge begynder arbejdet med at ændre i udstillingen og beskrivelsen af det oprindelige folk i Arktis.
Det forklarer Martin Appelt, der er museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet, til Kristeligt Dagblad.
– Jeg synes, at det er pinagtigt, at der står, som der gør. Det er en måde at essentialisere og stereotypisere folk og livet i Arktis gennem årtusinder. Der er for os ingen tvivl om, at vi på Nationalmuseet må fjerne brugen af "eskimo", da det af rigtigt mange af de mennesker, som nu bor i de områder, hvor Nationalmuseet samlede de mange genstande ind, nu opfattes som nedsættende, siger Martin Appelt.
Det er en holdning, han har haft i mange år. Men det er ikke helt enkelt at ændre i en samling og de tilknyttede tekster. Det handler om teknikaliteter.
– Der vil være en helt reel fare for, at vi ikke vil kunne finde genstande og arkivalier, som stammer fra en given gruppe, hvis ikke der er en helt entydig forbindelse mellem de begreber, vi bruger i vores nuværende registreringssystemer, og de begreber, vi måtte bruge fremover, forklarer han.
Selvom det længe har været et ønske at ændre i udstillingen, er det dog blevet aktualiseret i den seneste debat om navnet på den meget omtalte Eskimo-is og den identitetspolitiske debat, som især er blevet forstærket efter mordet på den sorte amerikaner George Floyd. For Martin Appelt giver det ikke mening at holde fast i betegnelsen ”eskimo”.
– Hvorvidt det betyder ’dem, der fletter snesko’, ’en, der spiser råt kød’ eller ’de ekskommunikerede’, er oplevelsen for mange folk i Arktis, at det er en betegnelse, som kommer udefra. Derfor bliver betegnelsen af ganske mange opfattet som et instrument til at fastholde en hvid dominans og kategorisere folk i en superforsimplet udgave. For mig er det meget problematisk, at man ikke ønsker at tage hensyn til de mennesker, vi gerne vil kommunikere med, siger Martin Appelt.
Læs hele artiklen i Kristeligt Dagblad eller på k.dk