Administration 

Nationale innovationspriser skal hylde gode løsninger i det offentlige

PRM / Nationale innovationspriser skal hylde gode løsninger i det offentlige

Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Center for Offentlig Innovation

8 ud af 10 offentlige arbejdspladser er innovative. De nye løsninger skaber værdi for både offentlige organisationer, samfundet og for borgerne. Det skal synliggøres og fejres!

Derfor lancerer Center for Offentlig Innovation og COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling nu i fællesskab to nationale innovationspriser.

Priserne retter sig ikke mod en bestemt sektor eller et fagområde - men fremhæver det gode innovationsarbejde, der sker på tværs af hele den offentlige sektor:

Skal fejre det gode arbejde

"Vi ved, at der sker meget flot innovationsarbejde: Politikere, medarbejdere og ledere, som samarbejder med mange andre om at skabe relevante nye løsninger, der giver samfundsmæssig værdi. Det er på tide at fejre det gode arbejde med en national pris, hvor vi får anerkendt og fejret indsatserne og resultaterne - og samtidig arbejdet målrettet på, at andre kan genbruge eksemplerne," siger centerleder i Center for Offentlig Innovation Pia Gjellerup.

COI og COK uddeler to innovationspriser: NYT SAMMEN BEDRE-prisen, som gives til en offentlig innovation, der rummer en løsning på et komplekst samfundsmæssigt problem, er udviklet sammen med andre aktører, har skabt værdi og har spredningspotentiale.

I juryen, der vælger de nominerede og vinderen, sidder formand for KL Jacob Bundsgaard (S), formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V), adm. direktør for Dansk Design Center Christian Bason, centerleder i COI Pia Gjellerup, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard og formand for Akademikerne Lars Qvistgaard.

Afholder Innovationsdagen

Den anden pris, Hverdagsinnovationsprisen, handler om at fejre de små kloge greb, man gør i det daglige, så opgaver løses hurtigere og i højere kvalitet. Her indstiller man andres innovation med en kort fortælling om, hvorfor den giver værdi.

Vinderne af begge priser offentliggøres på Innovationsdagen, som COI og COK afholder torsdag den 5. september 2019. Her fejrer vi også det offentlige innovationsarbejde.

"Innovation er en af forudsætningerne for, at den offentlige sektor også i fremtiden leverer service og løsninger af høj kvalitet til borgerne og virksomhederne. Ved at uddele NYT SAMMEN BEDRE-prisen og Hverdagsinnovationsprisen vil vi fremme det innovative arbejde i den offentlige sektor og markere betydningen af innovative tiltag. COK's mange års erfaring med læring og kompetenceudvikling forenet med COI's store viden og indsigt i innovation giver den offentlige sektor en kvalificeret og professionel samarbejdspartner på innovationsområdet, siger Hanne Bak Lumholt, direktør i COK.

Skal inspirere og kopiere

Formålet med priserne og Innovationsdagen er fejring og synliggørelse af alt det gode arbejde, der sker "derude", så andre kan lade sig inspirere og forhåbentlig kopiere/tilpasse til egen kontekst.

Formand for KL og borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), siger:

"I kommunerne har vi længe prioriteret innovationsarbejdet. Det er bydende nødvendigt for os at arbejde med at fremme en innovativ kultur, så kommunernes medarbejdere og ledere finder nye løsninger sammen med borgere og virksomheder. Jeg er meget nysgerrig efter at se hvilke gode løsninger fra hele landet, vi får frem i lyset, og som vi som samfundet kan få gavn af, når vi deler de værdifulde løsninger med hinanden."

Formand for Danske Regioner og regionsrådsformand for Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), siger:

"For at udnytte fremtidens teknologiske muligheder og for at imødekomme borgernes behov er det vigtigt, at vi er sammen om at skabe og anvende de gode løsninger. Derfor ser jeg frem til fejre dem, der netop er dygtige til at finde de nye veje fremad, med 'NYT SAMMEN BEDRE'-prisen. Både de eksempler, der kommer fra regionerne, og fra de øvrige dele af den offentlige sektor. De gode innovationer skal frem og deles."

OM INNOVATIONSPRISERNE

  • NYT SAMMEN BEDRE-prisen uddeles til en offentlig innovation, der rummer en løsning på et komplekst samfundsmæssigt problem, er udviklet sammen med andre aktører, har skabt værdi og har spredningspotentiale.
  • Hverdagsinnovationsprisen handler om at fejre de små kloge greb, som vi gør i det daglige, og hvor resultatet bliver, at en opgave løses hurtigere og i en højere kvalitet. De situationer, hvor man siger: "Hvad nu, hvis man bare....?"
  • Innovationerne skal være implementeret og have skabt værdi. Værdien af offentlig innovation kan have flere former: Det kan være indfrielse af politiske mål, stigende effektivitet, højere kvalitet, styrket demokrati eller øget medarbejdertilfredshed.
  • Priserne retter sig ikke mod en bestemt sektor eller et fagområde - men fremhæver det gode innovationsarbejde, der sker på tværs af hele den offentlige sektor.

Kontakt:

Journalist (presseansvarlig) Paul Sauer tlf.: 61813103 email: ps@coi.dk

Chefkonsulent Lene Krogh Jeppesen tlf.: 61813105 email: lkj@coi.dk

Innovationskonsulent Lotte Rømer Grove tlf.: 61813108 email: lrg@coi.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:

et cruiseskib
Helt vildt

Far redder barn som falder over bord fra krydstogstskib

en kop kaffe med mønster
Debat

Kaffeparadokset: Danskerne vil have den bedste kop – bare ikke derhjemme

en elbil ved havnen
Biler

Fire ud af fem nye privatbiler er elbiler

Trump og Musk ved en Tesla
Nyheder

Åben krig: Trump vil knække Musk' selskaber

folk på badebroer i varmen
Nyheder

Fantastisk sommerdag i vente

en Tesla Y
Biler

Tesla er tilbage

Trump og en gråhåret kvinde
Nyheder

Hackere vil offentliggøre regeringens e-mails

Udrykningskøretøjer på en vej
Krimi

22-årig dræbt på motorcykel 

Elon Musk i the oval office
Kendte

Elon Musk vil oprette nyt parti 

livredningstårn og strand i baggrunden
Nyheder

Livreddere fik travl

start på sommerferien