Nationalbanken tager nu den fulde kontrol over Roskilde Bank.
Det sker efter, at banken ikke har kunne rette op på krisen. Det meddeler Nationalbanken i en pressemeddelse.
Årsagen til bank-overtagelsen er, at en revisionsrapport nu har vist, at Roskilde Bank må nedskrive med yderligere en milliard kroner i halvårsregnskabet for 2008, og da det den 29. august er sidste dag for en køber at melde sig, tager Nationalbanken nu det de anser for at være det nødvendig skridt mod bedring i den kriseramte bank.
Nationalbanken køber efter aftale med Roskilde Banks bestyrelse samtlige aktiver i banken, og overtager al gæld og andre forpligtelser.
Ny bank i samme navn
Roskilde Bank forsætter med at være under samme navn, selvom banken bliver nystartet, hvor Nationalbanken og Beredskabet indskyder i størrelsesordenen 4,5 mia.kr. i basiskapital. Formålet er i følge pressemeddelelsen, at den nye bank skal drive bankvirksomhed med henblik på at sikre det bedst mulige økonomiske udbytte.
Roskilde Banks direktør Arne Willumsen har ønsket at træde tilbage efter overtagelsen, og den administrerende direktør Søren Kaare-Andersen bliver direktør i den nye bank. Roskilde Banks ledelse har anmodet Fondsbørsen om at stoppe al handler med aktier indtil videre.
Der er pressemøde om situationen i Nationalbanken i dag klokken 11.
Opdateres...