Nattens mørke gemmer ofte på ubehagelige overraskelser.
I hvert fald hvis du er funktionær eller tjenestemand ? for så er sandsynligheden for, at du enten bliver overfaldet eller passet op på jobbet nemlig fem gange større, end hvis du kun arbejder om dagen.
Det er fagforbundet FTF, der har lavet undersøgelsen blandt sine 450.000 medlemmer.
Resultaterne får forbundet til at erkende behovet for handling:
»Det er nødvendigt at gøre mere både for medarbejdernes sikkerhed og for at sikre, at kvaliteten er tilstrækkelig også uden for normal åbningstid,« siger formand Bente Sorgenfrey til nyhedsbrevet Resonans.
I 2001 lavede FTF en lignende undersøgelse, der viste de samme tendenser:
»Det viser, at problemerne med arbejdspres og konflikter er ikke blevet løst. Og det er den slags problemer, der er med til at skabe vold og trusler på arbejdspladserne,« siger Bente Sorgenfrey ifølge Resonans.
Blandt natarbejderne der arbejder fast om aftenen eller natten har 46 procent været udsat for psykisk vold ? som fx trusler ? og 32 procent har været udsat for fysisk vold og er blevet slået eller holdt fast af en bruger eller patient.
Blandt de FTF-medlemmer, der udelukkende arbejder i dagtimerne, har 15 procent været udsat for psykisk vold, mens seks procent har oplevet korporlig vold.