Det er ikke alle og enhver, der tildeles den hæderfulde MBE-orden af det britiske kongehus. Og når man først har fået den, skal man passe på den, for dronningen kan tilsyneladende trække ordenen tilbage igen. Det er i hvert fald, hvad der er sket for den tidligere verdensmester i fjervægt ’Prince’ Naseem Hamed.
Den 32-årige bokser modtog ordenen af kongehuset i 1998, men fik ifølge sportenkort.dk frataget ordenen til nytår. Grunden er, at Naseem Hamed i 2006 blev idømt 15 måneders fængsel efter en vild bilkørsel, hvor en anden trafikant kom til skade, og så var han tilsyneladende ikke længere værdig nok til at beholde den hæderfulde orden.
Officielt er Hamed stadig aktiv, men mange tvivler på et comeback efter dommen.