Nu sigter amerikanerne efter Mars.
Onsdag afslørede NASA planerne for deres nye monsterraket med det underspillede navn "Space Launch System". Det skriver New York Times.
"Vi investerer i teknologi til at leve og arbejde i rummet, og dermed er scenen sat med hensyn til at besøge asteroider og Mars," siger NASA-administrator for forskning i menensker, Charles F. Bolden Jr., ifølge New York Times.
Raketten afspejler dog, at budgettet ikke er helt det samme som i de glade Apollo-dage i 60'erne, hvor kapløbet med russerne sikrede NASA alt, hvad de bad om.
Oprindeligt skulle en større raket sende amerikanerne tilbage til Månen 2020, men projektet er ændret til fordel for en mere uklar definition af målet med raket, siger en anden NASA-administrator, William H. Gerstenmaier.
"Vi taler om asteroider i 2025. Vi taler Mars som den ultimative destination", siger William H. Gerstenmaier til New York Times.
"Vi kan lave temmelig spændende missioner med den kapacitet vi har," siger han.
Projektet vil foreløbig koste 18 milliarder dollar over de næste seks år
Kilde: New York Times