Den britiske supermodel Kate Moss har sniffet kokain. Og hun har været på afvænningsklinik. Og det har hele verden kunnet læse om på forsiden af sladderblade og glittede magasiner.
Men skandalerne omkring kokain-misbruget har ikke skadet Moss' modelkarriere. Tværtimod. Al den negative medieomtale har snarere sat skub i hendes ambitioner om at indtage rampelyset som cover-girl og modeikon.
Denne opsigtsvækkende melding kommer fra Sarah Doukas, som grundlagde 'Storm Model Management' og opdagede Moss, da hun var blot 14 år gammel.
"Al presseomtale er god presseomtale. Få ikke en automat-reaktion. Honorarerne gik ikke ned," fastslår Doukas ifølge mirror.co.uk.
Faktisk fordoblede narkoskandalerne Moss' årlige gage fra 17 millioner kroner til 34 millioner kroner, fortæller modelmutteren og uddyber hendes egen rolle i kokain-forløbet:
"Hovedsagen var at sikre, at hun havde det godt, og jeg fløj øjeblikkeligt til Amerika, hvor jeg brugte en masse tid i telefonen og prøvede at berolige hendes store klienter".