Han er speciallæge
i bedøvelse.
Men inden en
operation var det lægen selv, der blev bedøvet – af ham selv.
Det
fortæller kilder tæt på sygehusetsanæstesiafdeling på Næstved Sygehus til dagbladet
Sjællandske.
Mandens
misbrug kommer som en stor overraskelse for sygehuset, der straks bad ham pakke
sine ting og tage hjem. Alt imens trådte en anden læge i hans sted.
- Det er en
utrolig tragisk sag, og der er en trist stemning i afdelingen nu. Det er endnu
mere trist, fordi den pågældende læge var meget vellidt,siger Kim Garde,
ledende overlæge på anæstesiafdelingen, til Sjællandske.
Ville helst kunne gøre det om igen
Lægen har
russisk baggrund, men taler flydende dansk og betegnes af kollegaer ”som velintegreret”
efter fire år på sygehuset, skriver Sjællandske.
- Jeg har
det dårligt og vil selvfølgelig allerhelst gerne kunne gøre det hele om igen,
så jeg kunne tage på arbejde. Omvendt erkender jeg også nu, at hvis jeg er syg,
bliver jeg nødt til at være helt rask, inden det sker, siger den bortviste
narkoselæge til Sjællandske. Avisen har kendskab til mandens navn, men han
ønsker at være anonym.