40 betjente og narkohunde gennemsøgte her til formiddag Kalundborg Gymnasium og HF-kursus for narko, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Razzian er arrangeret af skolens ledelse, kommunens SSP-medarbejdere og Kalundborgs misbrugscenter, fordi der har floreret rygter om, at en gruppe af skolens elever har indtaget og solgt euforiserende stoffer.
Klasselokaler gennemsøgt
Eleverne blev midt i en time bedt om at stimle sammen i skolens kantine, mens klasseværelserne blev gennemsøgt. Tasker og jakker skulle de lade være i lokalerne.
Midt- og Vestsjællands Politi skriver i pressemeddelelsen, at ransagningen finder sted for at sende et signal om, at misbrug af uforiserende stoffer er uacceptabelt.