De italienske myndigheder uddelte tirsdag karantæner til to af fodboldklubben Napolis såkaldte "ultra-fans".
Gennaro De Tomasso er en velkendt leder af en af Napolis fangrupper, og han menes at have stået i spidsen for nogle af de begivenheder, som brød ud i forbindelse med pokalfinalen i Rom i lørdags, hvor en fan blev skudt.
En anden ultra-leder fik tre års stadionkarantæne og må - lige som De Gennaro - ikke vise sig på et fodboldstadion i karantæneperioden.
Politiet mener, at det blandt andet var Gennaro De Tomasso, som fik lørdagens pokalfinale udsat i 45 minutter ved at lægge pres på spillerne for slet ikke at spille kampen.
Først da Napolis anfører Marek Hamsik tog en dialog med Gennaro De Tomasso fik man talt sig til rette og fandt et nyt tidspunkt til kampen.
Det har desuden ført til meget ballade og forargelse i Italien, at De Tomasso, som er søn af en mafialeder, optrådte med en t-shirt, som hyldede drabet på en politibetjent tilbage i 2007.
/ritzau/