Nævningene i terrorsagen ville have svar på, om den tiltalte EIH kunne være straffri på grund af såkaldt tilbagetræden - det vil sige at straffen kan frafalde helt, hvis en tiltalt har gjort et aktivt forsøg på at forhindre en forbrydelse.
Retformanden afviste dog at EIH opfylder betingelserne for tilbagetræden.
- Vi har ikke hørt om anden forhindring end det bosniske politis indgriben i sagen, sagde retsformanden.
Det bosniske politi anholdt i 2005 to af EIH s kammerater med 20 kilo sprængstof og et selvmordsbælte. EIH skulle have indsamlet penge til gruppen, men det skete ikke.
Nævningene forventes at nå frem til en kendelse ved 17-tiden.
Der skal mindst otte ud af 12 nævninge til at kende ham skyldig.