Administration 

Næsten hver tredje dansker savner fællesskaber

PRM / Næsten hver tredje dansker savner fællesskaber

Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Pressemeddelelse fra Røde Kors

Stadig flere danskere føler sig isolerede og ensomme, og nu viser en ny måling, at næsten en tredjedel mangler noget helt afgørende i deres hverdag. Hele 31,1 procent af danskerne svarer, at de savner fællesskaber i deres hverdag i en ny måling, som Voxmeter har foretaget for Røde Kors.

Det er en alarmerende høj andel, mener Røde Kors' generalsekretær Anders Ladekarl.

"Det er allerede dokumenteret, at ensomheden og isolationen er et stigende problem, og nu viser den her meningsmåling, at endnu flere mennesker står lige på kanten af fællesskabet. Det er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved som samfund, for konsekvenserne ved at lade være er for store," siger han.

"Vi foreslår, at man sætter ind med en langt mere målrettet indsats, end man gør i dag."

Netop derfor lancerer Røde Kors i dag et udspil med syv visioner og ikke mindre end 29 konkrete forslag, som både politikere, organisationer og kommuner kan gå i gang med at implementere med det samme.

Udspillet indeholder forslag om en national strategi for bekæmpelse af ensomhed. Det rummer forslag om, at alle børn skal have mulighed for at gå til en fritidsinteresse. Og det anbefaler, at både unge med psykiske problemer og voldsramte kvinder kan få gratis psykologhjælp. Blandt meget andet.

Helt konkret foreslår Røde Kors, at der politisk afsættes 1 milliard kroner, så man kan komme i gang med at implementere forslagene. Men penge gør det ikke alene, påpeger Anders Ladekarl.

"Vi skal alle sammen bidrage til at skabe en bevægelse, hvor vi inviterer flere inden for i de fællesskaber vi allerede har. Vi skal række hånden ud og åbne vores fællesskaber. De fleste af os kan godt blive bedre til at kigge os omkring i vores nærområde og overveje, om der er nogen, der føler sig udenfor, og vi skal alle sammen gøre os umage med at etablere nye fællesskaber, hvor vi ser, der er et behov."

Målingen fra Voxmeter viser at langt hovedparten af danskerne gerne vil være med til at skabe nye fællesskaber. Størstedelen tror på, at gode fællesskaber kan bekæmpe ensomhed, psykisk mistrivsel og bryde den negative sociale arv, og faktisk opfatter danskerne ifølge målingen fællesskaber som en vigtigere samfundsudfordring end for eksempel udfordringen at få en fælles kultur.

Det vil være en overordentlig god investering at afsætte en "fælleskabsmilliard" til at lette adgangen til fællesskaber for udsatte, påpeger Anders Ladekarl. Alene ensomhed koster hvert år det danske sundhedsvæsen 2,2 milliarder kroner og 7,8 milliarder i tabt produktion, viser tal fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Men indsatsen handler ikke kun om at samfundet kan spare penge.

"For mig handler det om at skabe et samfund med sammenhængskraft, siger Anders Ladekarl.

"I et godt samfund skal alle føle sig som en del af et fællesskab. For vi mister noget vigtigt og afgørende for os allesammen, hvis vi skaber et samfund, hvor flere mennesker føler sig isolerede og udenfor. Når flere har brug for hjælp, skal vi i stedet træde til. Vi skal investere i de fællesskaber, som binder os sammen på tværs af samfundet. Og vi skal sikre os, at alle får adgang til dem."

--

Fakta:

Voxmeters måling af fællesskaber:

- 31,5 procent af danskerne savner fællesskaber i deres hverdag.

- 67,7 procent af danskerne vil gerne hjælpe med at skabe sociale fællesskaber for andre.

- Som løsning på en samfundsudfordring er det vigtigere for danskerne (81 %), at vi skaber fællesskaber end at vi skaber fælles kultur (72,3 %).

- 94, 4 procent af danskerne mener, at fællesskaber kan forebygge og bekæmpe ensomhed.

- 85,2 procent af danskerne mener, at sociale fællesskaber kan være med til at bryde den negative sociale arv.

- 88,3 procent af danskerne mener, at sociale fællesskaber kan være med til at mindske risikoen for psykisk mistrivsel.

Note: Undersøgelsen er gennemført i forbindelse med Voxmeters ugentlige telefoniske omnibus. Undersøgelsen er repræsentativ for hele den danske befolkning.

Ensomhed koster:

- Der 2,2 milliarder kroner i omkostninger til sundhedsvæsnet.

- Der er 7,8 milliarder kroner i tabt produktion.

- Der er 770 ekstra dødsfald blandt ensomme end personer.

- Der er 5.300 tabte leveår blandt mænd og 3.100 tabte leveår blandt kvinder.

- Der er 400.000 ekstra lægekontakter blandt personer, der er ensomme.

- Der er 26.000 ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg og 190.000 ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt personer, der er ensomme.

- Der er 470.000 ekstra dage med langvarigt sygefravær blandt personer, der er ensomme.

- Der er 350.000 ekstra dage med kortvarigt sygefravær blandt personer, der er ensomme.

Kilde: 'Sygdomsbyrden i Danmark - risikofaktorer', Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, 2016.

Isolation i tal:

Hver 5. oplever at stå uden for de samfundsmæssige fællesskaber pga. barrierer som dårligt helbred, arbejdsløshed og økonomiske problemer (Kilde: Fællesskabsmålingen, SFI for TrygFonden, 2017)

Hver 7. ser sig selv som socialt udsat. Antallet er stigende. For de unge eller antallet tredoblet på bare to år. (Kilde: Holdninger til socialt udsatte, Epinion for Rådet for socialt udsatte, marts 2018.)

Næsten 300.000 mennesker voksne i Danmark oplever at føle sig uønsket alene. Mest ensomme er de unge i alderen 16-24 år. Her føler hver 10. sig ensom og uden for fællesskabet. (Kilde: Danskernes sundhed - den nationale sundhedsprofil 2017, Sundhedsstyrelsen, 2018samt Danmarks statistik, folketal 1. kvartal, DST, 2018)

33 procent flere er blevet hjemløse siden 2009. Der findes nu 6.600 hjemløse i Danmark. Antallet af unge hjemløse er vokset markant. Også antallet af kvindelige hjemløse er vokset. (Kilde: Hjemløshed i Danmark, Vive, 2017)

62.500 børn i Danmark lever med store økonomiske afsavn i hverdagen. Antallet er steget med 12.000 på et år fra 2016-2017. (Kilde: Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn, AE, 2018)

Ca. 3,2 mio. kr. over et livsforløb vurderes samfundet at kunne spare ved at flytte et udsat barn eller ung til en livsbane, der i højere grad ligner normalbefolkningens. (Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel, SFI, 2014.)

Kontakt:

For henvendelser kontakt Røde Kors' pressetelefon: 3529 9699 Røde Kors.dk/presse

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:

Mor med unge
Dyreliv

Se videoen: Stolte forældre viser små pingvin-unger frem

dansk politi
Krimi

Sag ryster Tyskland: Bedøvede og voldtog kvinder

Guldfisk
Helt vildt

Guldfisk gik rettens vej: Nu har Fede og Magui fået rettigheder

vaccination
Sundhed

Vaccine har alvorlige bivirkninger: Nu begrænses brugen

Kunstværket
Nyheder

Naturen vakler: Kunstværk skal starte vigtig samtale

bil ferie
Rejser

Kør selv ferie: Vær forberedt før du kører til udlandet 

ragdoll
Dyreliv

Før katteejeren åbner vinduerne i hedebølgen så husk dette

tilskuere til fodboldkamp
Sport

Sport: Hver tiende dansker holdes væk af prisen

mand taler i mikrofon
Livsstil

Her er sommerens mest populære podcasts

Skilt om larver
Debat

DEBAT: Det farligste dyr i Danmark er mennesket

Ane Halsboe-Jørgensen
Nyheder

Ledige seniorer diskrimineres på alder: Minister kræver handling

tandlæger
Sundhed

Tandlægeregningen kan variere voldsomt: Det har du krav på

bus flexbus
Biler

Nu kan du tage en grøn bus til sygehuset

retten i Kolding
Krimi

Brød ind i kirke: 29-årig får straksdom

håndværkere laver badeværelse
Nyheder

Her er boligens dyreste rum at renovere

retten i Sønderborg
Krimi

Dom: Udvist efter bølge af indbrud

depressiv kvinde skygge
Nyheder

Mangel på sengepladser kan skabe psykiatriske svingdørs-patienter 

Teen
Nyheder

Te tilbagekaldes: Drik den ikke

politi dansk
Krimi

Taget af politiet med over 130.000 ulovlige piller

Unge spiller fodbold.
Sport

F.C. København opretter ny forening for børn og unge

 tyv stjæler vin
Nyheder

Købmænd giver op: Anmelder ikke butikstyvene mere

bison i Yellowstone
Helt vildt

Video: Bison slynger bedstefar flere meter op i luften

Lego kunst
Underholdning

Millioner af LEGO-klodser bliver til kunst i København

Rodet køkken
Livsstil

Rod koster dig penge - og cirka 25 minutter af din tid hver dag

Livredder
Nyheder

I år er risikoen ekstra stor, hvis du bader

far med barn
Nyheder

Færre børn sparer samfundet milliarder

Barn med laptop
Nyheder

Nul skærm til små børn: Dansk forsker sår tvivl om EU-råd

Dør
Rejser

Airbnb i sommerferien? Denne fejl kan koste dig boligen

Familie ved stranden
Sundhed

Har du mistet en kær? En ferie kan vælte læsset