Næsten hver ottende mellem 25 og 29 år, der har en lang videregående uddannelse, var sidste år ledig.
Det viser en analyse fra fagforeningen Lederne, der baserer sig på tal fra Danmarks Statistik.
Nærmere bestemt var ledigheden på 12,2 procent i 2018 blandt de 25-29-årige med en lang videregående uddannelse.
For alle 25-29-årige lå ledigheden sidste år på 7,1 procent, og ledigheden blandt de unge er højest blandt dem med en lang videregående uddannelse.
For alle var ledigheden sidste år på 3,9 procent.
- De 25-29-årige har altid haft højere ledighed end befolkningen generelt, men det er stærkt bekymrende, at de unges ledighed slet ikke er fulgt med ned efter finanskrisen som for hele befolkningen, siger Kim Møller Laursen, analysechef i Lederne, i en kommentar til analysen.
Kim Møller Laursen peger på, at det kan gavne de unge at få et studiejob eller at arbejde et par år mellem bachelor og kandidat.
Det er især de unge med en lang videregående humanistisk og teologisk uddannelse, der er arbejdsløse. For den gruppe lå ledigheden i 2018 på 23 procent.
Højt målt på ledighed ligger også unge med kunstneriske og pædagogiske akademiske uddannelser, hvor ledigheden er henholdsvis på 19,8 procent og 18,7 procent.
- Det handler måske om, at den måde, man har skruet uddannelserne sammen på, ikke i tilstrækkelig grad matcher de behov, der er på arbejdsmarkedet.
- Det handler ikke om, at der ikke længere vil være brug for humanister, men det kan godt være, at vi har uddannet for mange, siger Kim Møller Laursen.
I Dansk Erhverv mener uddannelses- og forskningspolitisk chef Mads Eriksen, at man blandt andet kan efteruddanne de unge humanister, der er ledige.
- I forhold til optaget er vi i gang med at lave en dimensionering, hvor man skærer ned på de uddannelser med høj ledighed, siger han og peger også på, hvad man kan gøre for dem, der allerede er uddannet:
- Der skal vi kigge på, hvordan vi kan tage de kompetencer, de har, og omdanne dem til nogle af de ting, der er efterspørgsel efter. Der kan vi se, at der er en enorm efterspørgsel inden for blandt andet it-området.
Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, mener, at man bør sænke dagpengesatsen for de unge for at få flere i arbejde. Han mener, at nogle nyuddannede kan være "meget kræsne" med, hvilke job de er villige til at tage.
- Man kunne derfor sænke dagpengene for nyuddannede ikkeforsørgere under 30 fra 13.000 kroner om måneden til cirka 8000 kroner, skriver han i en skriftlig kommentar.
/ritzau/