Næsten alle anmeldelser om psykiske arbejdsskader bliver afvist
Det vælter ind med anmeldelser af pyskiske arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen. På fem år er antallet næsten fordoblet fra 3.107 anmeldelser i 2010 til 5.495 anmeldelser i 2014. Men man skal være en stor optimist, hvis man vil have sin psykiske arbejdsskade anerkendt, for over 95 procent af anmelderne bliver afvist i Arbejdsskadestyrelsen.
Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af et nyt forskningsprojekt fra Psykologi, Arbejds- og Organisationspsykologi på Københavns Universitet, der skal belyse hvad der sker med syge medarbejdere, når de har anmeldt en erhvervssygdom.
Afvisningerne skyldes primært, at den medicinske forskning kun i mindre omfang har påvist en sammenhæng mellem psykisk sygdom og påvirkning på arbejdet. Men manglende forskning udelukker ikke, at sammenhængen er der, påpeger Yun Ladegaard, cand.psych. fra Institut for Psykologi, Arbejds- og Organisationspsykologi.
Der bruges for meget tid på at finde ud af, om sygdommen kunne skyldes noget andet end arbejdet. Der er fokus på den syge medarbejder som problemet i stedet for på arbejdsmiljøet, lyder hendes kritik.
- De syge medarbejdere tror, at nu vil man se på de generelle problemer, der førte til sygdommen, men havner i en individuel forsikringssag, der handler om at få deres lægejournaler og sygdomhistorie frem, som kan vise det modsatte, siger Yun Ladegaard til Ugebrevet A4.
- De skadelidte opnår ikke den retfærdighed, de søger. De har oplevet en individualisering af deres sygdom på arbejdspladsen, og den får de gentaget i arbejdsskadesystemet, siger forskeren.
Forskningsprojketet viser, at 85 procent af de 433 syge medarbejdere, som indgår i undersøgelsen, svarer at, det vigste med anmeldelsen var at opnå 'en anerkendelse, at jeg var blevet syg af forhold i mit arbejde'. Kun 24 procent peger på 'Økonomisk erstatning' i undersøgelsen, hvor de adspurgte har kunnet angive i alt tre svar.
- De syge medarbejdere har en forventning om, at der på baggrund af deres anmeldelse kom et tilsyn fra Arbejdstilsynet på deres arbejdsplads, og at det blev fulgt op af påbud om ændringer i arbejdsmiljøet. Men de oplevede, at tilsynet kun snakkede med meget få medarbejdere og slet ikke dem, der var udsat for massive belastninger, fortæller Yun Ladegaard.
I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vil man kun anerkende sammenhængen mellem de anmeldte erhvervssygdomme og faktorer i arbejdsmiljøet i de fem procent af tilfældene, som rent faktisk anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen. De drejer sig typisk om vold.
Derfor ser DA ingen grund til, at Arbejdstilsynet skulle rykke ud i større omfang end i dag.
- Der er jo ret stærk videnskabelig evidens for, om der er en sammenhæng mellem sygdom og påvirkninger, man har været udsat for i arbejdet. Og man kan være stensikker på, at alle anmeldelser bliver vurderet på den baggrund. Det tyder på, at sygdommene i mange af anmeldelserne skyldes andre ting - de er i hvert fald ikke en følge af arbejdet. Og derfor mener vi ikke, at Arbejdstilsynet skal handle på dem, siger Lena Søby, chefkonsulent i DA, til Ugebrevet A4.
Morten Skov, næstformand i LO, er enig med forskeren i, at tallene vidner om et meget utilfredsstillende arbejdsmiljøberedskab på virksomhederne.
- Det er enormt ærgerligt, at så mange virksomheder er så dårlige til at håndtere det psykiske arbejdsmiljø. Ikke mindst, fordi vi desværre ser en stigning i antallet at anmeldte psykiske erhvervssygdomme. Det kræver, at vi bliver meget bedre følge op på sagerne og forebygge, at skaderne gentager sig. Det handler om opkvalificering - både af medarbejderne og af ledelsen. Men især ledelserne skal blive bedre til at tackle og sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, for det er dem, der har ansvaret, siger han til Ugebrevet A4.
/ritzau/