Den russiske præsident afviste på sin pressekonference enhver indblanding i mordene på to højtprofilerede Ruslands-kritikere: Journalisten Anna Politkovskaja og eks-agenten Aleksander Litvinenko.
Putin mente ikke, at Litvinenko kunne have noget at sige, som ville skade Rusland. I stedet skubbede han anklagen videre til eksil-russeren Boris Beresovsky:
»De er folk, som gemmer sig for det russiske retssystem. De er såkaldte bortløbne oligarker,« sagde han.
I begge sager understregede Putin, at undersøgelser er vejen frem, når det hand-ler om at finde sandheden om de to mord.
En sandhed, som kritikere har anklaget Putin for bestemt ikke at have lyst til at finde.