Cofidis-rytteren Nacer Bouhanni satte tirsdag en tyk streg under, at han er feltets bedste sprinter i cykelløbet Catalonien Rundt.
Tirsdag spurtede Bouhanni igen først over målstregen, da anden etape af løbet blev kørt fra byen Mataro ved Middelhavskysten til Olot på en strækning over 178 kilometer.
Der var på forhånd lagt op til et spurtopgør på anden etape, ligesom tilfældet var mandag, da de første etaper af Catalonien Rundt oftest ligger godt til sprinterne.
Godt nok skulle rytterne tirsdag over et par stigninger i kategorierne ét og tre, men de lå tidligt på ruten.
Nacer Bouhanni vandt også første etape mandag, men han klagede efter etapen over, at han indledte dagen med maveproblemer og følte sig utilpas.
Alligevel blev det løbets førertrøje, der rullede først over stregen, hvor Cofidis-rytteren afviste den belgiske duo Gianni Meersman (Etixx-Quickstep) og Philippe Gilbert (BMC), som blev henvist til anden- og tredjepladsen.
En række ryttere - herunder de to belgiere - bar sorte armbånd til minde om ofrene fra tirsdagens bombeangreb i Bruxelles.
Løbet har deltagelse af en lang række store etapeløbs-navne, som må formodes at vise sig mere frem senere i løbet.
Det er første gang i denne sæson, at fx Alberto Contador (Tinkoff) og Tour de France-vinderen fra i fjor, Chris Froom (Team Sky), står over for hinanden, og blandt andre Nairo Quintana (Movistar) stiller også til start i Catalonien Rundt i år.
De store navne har mulighed for at vise sig frem onsdag, når tredje etape på 172 kilometer fra Girona til La Molina slutter i Pyrenæerne.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.