Det kan være en smertefuld oplevelse at bede naboen om skrue lidt ned for musikken.
Det måtte en 49-årig mor og hendes 17-årig søn fra Odense i går sande, da de klagede over larm fra en nabolejlighed.
I nat blev de begge overfaldet og slået ned. Kvinden blev slået, sparket og trampet i hovedet af op til fem mennesker, mens hendes søn fik slået flere tænder ud.
Politiet har anholdt et ægtepar og deres 17-årige søn samt to mænd for overfaldene. De sigtes for kvalificeret vold.