Det kom meget tæt på for beboerne på Mørkhøjvej i Herlev i dag.
Politiet slog til mod terrormistænkte, og fandt en maskinpistol samt lyddæmper på adressen. Naboer er chokerede over, at det kom så tæt på netop deres liv.
"Det er ret ubehageligt, og man begynder straks at se folk an på gaden, for at kigge efter noget mistænkeligt," siger Nils Helvig Sørensen til Newspaq.
Han tog på arbejde i morges, hvor de nu anholdte havde sneget sig ind i landet i løbet af natten. Nogle af dem overnattede på Mørkhøjvej, hvor de også blev anholdt.
I øjeblikket er konen alene hjemme, men naboen til terrorcellen tager det roligt.
"Jeg er selvfølgelig lidt utryg ved situationen, selvom jeg ikke frygter, at der sker noget på Mørkhøjvej. Det kommer bare for tæt på," fortæller han.
Tidligere PET-chef vurderer til Newspaq, at det er den alvorligste terrortrussel hidtil herhjemme, som PET i samarbejde med svenske Sapö netop har afværget med anholdelsen af fire mænd.