En VVS-mand har bedrevet fupnumre med en række borgere i Aarhus-forstaden Viby. Nu advarer Østjyllands Politi med ikke at lukke manden ind, hvis han ringer på.
Det skriver Aarhus Stiftstidende.
Manden, der søndag var på spil på Myrholmsvej i Viby, ringer på hos tilfældige borgere og påstår, at naboens radiator er sprunget og derfor må tjekke husets radiatorer. Det lykkedes søndag manden at stjæle kontanter og andre værdigenstande fra tre boliger.
Ifølge Østjyllands Politi har manden følgende signalement:
- Udenlandske af udseende
- Mellem 25-40 år
- Almindelig af bygning, brun i huden og velsoigneret
- Iført mørk kasket, mørkt tøj og runde briller i mørkt stel
Har man oplysninger om manden, bedes man kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.