Amerikanske astrofysikere har fået et mystisk syn i kikkerten. Tilsyneladende raser en enorm orkan på planeten Saturn.
»Vi har aldrig set noget lignende,« siger Michael Flasar, der er astrofysiker ved NASA ¿ det amerikanske rumprogram ¿ til BBC.
Orkanen har et tydeligt øje, og der er masser af skyer, ligesom vi kender det fra orkaner på Jorden. At de kraftige vinde blæser med urets retning er også velkendt ¿ men orkanen bevæger sig ikke. På Jorden bevæger orkaner sig, men Saturn-orkanen flytter sig ikke ud af flækken fra sin position ved planetens sydpol.
Orkanen er målt til 8.000 kilometer i diameter, og det er første gang, forskere har registreret en orkan på andre planeter end Jorden. På Jorden dannes orkaner, når varm, fugtig luft dannes over havene og stiger hurtigt til vejrs. Men Saturn har intet hav, og orkaner kan derfor ikke opstå som på Jorden.
Rumfartøjet ¿Cassini¿ har taget flere billeder af orkanen på Saturn. ¿Cassini¿ passerede stormen på Saturn 11. oktober.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.