Møns Klint er i sig selv et spektakulært naturfænomen, men nu har området omkring den kendte klint fået endnu et bemærkelsesværdigt naturfænomen.
DR Sjælland rapporterer om store sorte cirkler i tæt formation på havbunden ud for klinten, hvilket en ekspert på området er at betragte som et mysterium.
"Det er noget, der er opstået i løbet af de seneste par uger, og vi har aldrig set det før," siger Jesper Kristiansen, der er undervisningschef ved Geocenter Møns Klint.
Cirklerne ved Møn måler en halv snes meter i diameter, og ét sted danner de tilsyneladende tallet 800.
Ifølge Jesper Kristensen er der højst sandsynligt en naturlig forklaring på cirklerne.
"I skoven og i villahaver har man jo hekseringe, altså en svamp, der vokser i cirkulære mønstre. Det her kunne måske være en tang-art, der gør noget tilsvarende," siger undervisningschefen.
Fænomenet kan minde om de korncirkler, som er blevet genstand for en del konspirationsteorier.
Kilde: DR Sjælland