Hvem er han, og hvorfor gør han det?
Hele Storbritannien har i øjeblikket gang i en national gætteleg om, hvem linselusen - den ihærdige mand, der i løbet af det seneste år på mystisk vis er dukket op i baggrunden på det ene direkte tv-indslag efter det andet. Det skriver Jyllands Posten.
Alle britiske tv-seere kender ham efterhånden, men ingen ved med sikkerhed, hvem han er. Indtil videre kalder de ham blot 'One Fat Guy' eller 'The News Raider'.
Se ham for eksempel her.
Websiden flidgewirth.com har dog fulgt den mystiske linselus tæt og opdaterer næsten dagligt med nye spekulationer og hvor, den ihærdige linselus - der er fedladen og altid klædt i en nusset, beigefarvet trøje - nu er blevet spottet.
Og ifølge den lige så ihærdige hjemmeside peger alt i retning af Paul Yarrow, der er socialarbejder i det sydlige London.
Hvorfor han opsøger de direkte tv-indslag er stadig en gåde, men ifølge en af de mange, der har kommenteret på føltjetonen om linselusen inde på flidgeworth.com, protesterer han mod mediernes behandling af ældre mennesker og overvægtige.
Et sidste spørgsmål mangler dog at blive besvaret: Hvordan ved han, at der bliver optaget live til et tv-program? Bliver han tippet af tv-programmerne selv?
Det spørgsmål har Jyllands Posten stillet Paul Yarrow over Facebook - hvor han kan tælle 17 venner - men de har ikke fået noget svar.
Imens fortsætter den protesterende og tavse mand med at stå stædigt i baggrunden på tv-skærmene. Men tiden er måske knap for hans stædige tavshed. Paul Yarrow drømmer nemlig efter sigende om at blive berømt og har derfor meldt sig til 2010-udgaven af Big Brother.