Men nu hævder den spanske borgmester i Alcudia uden for Valencia, Frances Signes, at han kender kvinden.
Ifølge borgmesteren hedder kvinden i virkeligheden Mari Carmen Arocas, skriver norske VG Nett.
Politiet i Bergen i Norge er nu i gang med at tjekke, hvorvidt oplysningerne er korrekte.
»Det er det bedste spor, vi har. På billederne (af Mari Carmen Arocas, som Frances Signes har givet politiet red.) er der jo en vis lighed, men vi kan ikke på det grundlag slå fast, at det er kvinden, som vi har hos os, og som kalder sig Anastasia.,« siger Informationsrådgiver ved Hordeland politidistrikt Trygve Hillestad, der har kontakt til spansk politi vedrørende kvindens identitet til VG Nett.
Mari Carmen Arocas har været forsvundet sporløst i over et år, men er i mellemtiden blevet sporet i både Valencia, Madrid og nu måske Bergen.