Onsdag morgens direkte nyhedsudsendelse fra BBC Scotland fik uventet besøg, da en uinviteret gæst i studiet sneg sig til sine femten sekunders berømmelse.
Edderkoppen skulle bare lige ind og hente et lille insekt, der sad på kameralinsen, og det er uvist, hvor mange tv-seere der nåede at klaske en sammenrullet avis på deres fjernsyn hjemme i stuen, før de fandt ud af, at edderkoppen var på den anden side af skærmen.
Værten Graham Stewart så ikke ud til at tage notits af den uventede gæst, mens nyhederne kørte, men efterfølgende sendte han et tweet ud med den skræmmende nyhed: 'Glem historien om pandaerne: Sulten kæmpeedderkop invaderer Reporting Scotland midt i morgenmaden!' Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup