Manden, der lørdag blev fundet omkommet i det centrale Odense er nu blevet identificeret.
Der er tale om en 45-årig mand, der kommer fra Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for fyens.dk.
Lørdag blev manden fundet stærkt nedkølet og afdød i en trappenedgang i Gråbrødre Passage i den centrale Odense.
Siden har politiet forsøgt at finde frem til, hvem han var.
Det er lykkedes at identificere manden via et Coop-medlemskort, han havde på sig. Af den vej kunne politiet spore sig frem til hans identitet, da kortet tilhører en pårørende til manden.
Der ligger ikke en forbrydelse bag mandens død, men fyens.dk skriver, at manden angiveligt havde et højt alkoholforbrug.
Kilde: fyens.dk