Hun var en glad 18-årige pige på såkaldt Spring Break i Florida med sine klassekammerater. En tilbagevendende stor weekend med fester og sjov for tusindvis af studerende.
Men for Carol Ann Barrett blev det hendes sidste tur i livet. Den 18-årige pige fra Ohio blev kidnappet fra sit motelværelse den 23. marts 1980 foran sine skræmte klassekammerater.
De kontaktede politiet med det samme og lavede en fantomtegning af kidnapperen, og en større menneskejagt gik ind. Desværre blev Carol Ann fundet myrdet i en grøft allerede dagen efter.
Sagen gik kold, men årtier efter i 2017 blev den åbnet igen, da en allerede dømt massemorder, Billy Mansfield Jr., blev sigtet for mordet. Han er i dag 65 år, og ville have været 24 år dengang.
Igennem flere års afhøringer i fængslet af Mansfield, indrømmede han for nyligt, at det var ham på fantomtegningen, og det var ham, som havde myrdet pigen.
Han sidder i forvejen inde på livstid for mord på fem andre kvinder i både Californien og Florida, men måske han har myrdet flere. Derfor afhører politiet ham om de såkaldte "kolde sager" nu – især centreret omkring Florida.
I hans hjem fandt politiet ved anholdelsen tilbage i 1982 resterne af fire kvinder, hvor tre af dem er identificeret, mens den sidste stadig er et mysterium, hvem som er.