Fødevarestyrelsen frabyder nu folk at bruge køkkenredskaber i sort plastic af mærket Brabantia.
Køkkenredskaberne er produceret i Holland, hvor myndighedene har fundet ud af, at de udskiller giftige stoffer i maden - de såkalte primære aromatiske aminer (PAA). Stoffet udgør ikke nogen umiddelbar sundhedsrisko, men nogle typer PAA er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Det er en suppe- og en hulske, der er under anklage. De er blevet solgt i en række forretninger i Danmark siden begyndelsen af 2006. Man bør derfor smide skeerne ud eller kontakte den forretning, som de er købt i.