Det er bestemt ikke faldet i god jord i muslimske lande, at danske medier har genoptrykt Muhammed-tegningerne i forbindelsen med attentatplaner mod Kurt Westergaard.
En af verdens mest prominente sunni-muslimske lærde bad fredag samtlige verdens muslimer om at boykotte danske varer, som svar på at danske medier i forrige uge valgte at trykke tegningerne af profeten Muhammed igen.
Den egyptiske lærde Sheik Youssef e-Qaradawi med bopæl i Qatar, opfordrede igår på tv-stationen al-Jazeera til at gentage deres boykot og advarede om, at verden ville anse dem for svage, hvis de ikke reagerede stærkt.
- Vores opgave er at forsætte , siger han ifølge Reuters.
Den danske eksport til muslimske lande faldt 11 procent i 2006 i forbindelse med boykotten under den første Muhammedkrise.