Opfordringerne til en ny boykot af danske produkter lod ikke vente på sig længe, efter arabiske netmedier onsdag morgen fortalte om flere danske avisers genoptryk af Jyllands-Postens mest omtalte tegning af profeten Muhammed.
De danske aviser har trykt tegningerne som et forsvar for ytringsfriheden, efter det i går kom frem, at tre personer angiveligt har planlagt at dræbe Jyllands-Postens tegner Kurt Westergaard. Men den begrundelse er der ikke stor forståelse for i den muslimske verden.
»Det er en pligt, at du boykotter Danmark økonomisk, kulturelt og politisk,« lød den allerførste læserkommentar på den populære tv-kanal al-Jazeeras hjemmeside. Opfordringen var rettet til »muslimer overalt i verden«. Mange andre læsere fulgte trop.
Flere debattører gør opmærksom på, at Danmark eksporterer mælkeprodukter til Mellemøsten, og at det kan være et godt sted at starte.
Kostede millioner
En ny boykot af danske produkter kan blive en dyr affære. Mejerigiganten Arla har for eksempel regnet ud, at firmaet mistede en indtjening på omkring 450 millioner kroner på grund af forbrugerboykotten i Mellemøsten i 2006.
To år efter boykotten havde Arla dog genvundet 95 procent af det salg, som firmaet havde i Mellemøsten før Muhammedkrisen.
LÆS OGSÅ
• Tidligere PET-chef undrer sig over PET
• Tegner portrætterede sine attentatmænd
• Tøger vil vise Muhammed som bombemand
• Mistænkte kendte tegners hjem godt
• Ville slå Muhammedtegner ihjel
• Mordtruet tegner: Jeg er vred
• Oppositionen fordømmer mordplaner
• Pia K.: Vi danskere må stå sammen
• K: grusomt angreb på ytringsfriheden