Af Rene Fredensborg, refr@avisen

De lystrer på navne som Sherif, Tyson eller Satan og tilhører en race, som man bestemt skal skue på hårene.

For man kalder dem kamphunde. Eller det mere neutrale ¿ muskelhunde. Kendere kender dem som Molosser-hunde, og på stamtavlen står der Amstaff, Bullterrier eller Dogo Argentino. Men for de fleste danskere sorterer de slet og ret under kategorien frygtindgydende .

For har man ikke selv stået ansigt til snude med dens kraftige kæbeparti, så har medierne haft masser af historier om overfald og skambid på både mennesker og dyr.

Mange sager 

Vojens: En 6-årig pige bliver bidt så voldsomt i baghovedet af sin morbrors Staffordshire, at hovedbunden bliver revet op, så hud og hår hænger i en lap foran hendes øjne.

Maribo: En 34-årig fødselar i Maribo får hele ansigtet bidt af, efter at hans ¿ven¿ lader sin Mastino Napoletano angribe.

Nørrebro: En politimand bliver bidt i skridtet af en kamphund.

Roskilde: En gravhund i snor bliver dræbt af en kamphund uden snor.

Skrækhistorier er der masser af. Både i Frankrig, England og Sverige er børn blevet bidt ihjel. Derfor har svenske politikere vedtaget en lov, der gør det muligt at forbyde enkeltpersoner at eje hunde. Den model vil de danske socialdemokrater have indført, men herhjemme nøjes debatten indtil videre med at være godt og grundigt ophedet.

Flere forbud 

I visse almennyttige boligselskaber har man dog indført et forbud. I Fåborg blandt andet. Og senest i Slagelse, hvor beboerne i den såkaldte Nordbyen har sagt stop for flere kamphunde i lejlighederne efter år med adskillige overfald og tiltagende utryghed. Et no go-indeks over særligt brutale racer er udarbejdet. Dem, der i forvejen har sortlistede hunde, får lov at beholde dem, men nye må ikke anskaffes.

Går man en tur i området, vil man opdage, at det særligt er omkring det lokale kiosktorv, at de uheldige elementer hænger ud - sammen med deres tobenede venner. Spørger man de forbipasserende, ser de dog hellere, at man forbyder ejerne. For det er dem, der tyranniserer bydelen. Hunden er bare et redskab. En potensforlænger. En magtfaktor.

Fortorvsrydder

Den holdning kender dyreadfærdskonsulent Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub alt til. Hundeejernes sammenslutning har modtaget massevis af henvendelser fra både bekymrede borgere og hundeejere, hvis små tæppetissere for alvor lever op til øgenavnet, når de løber ind i deres kæbekraftige artsfæller. For kamphundene skaber frygt i begge ender af hundesnoren. 

»De her hunde er farlige og udgør et stort problem, hvis de er i forkerte hænder. Det vil sige hos uheldige elementer, der enten er uvidende eller med skumle hensigter godt kan lide at rydde fortovet, når de er ude at gå tur. Det er sygt og afstumpet,« siger Lise Lotte Christensen, der i samme åndedrag gerne vil påpege, at der er masser af fornuftige ejere af muskelhunde, som bliver stillet i et dårligt lys af det ansvarsløse segment.

»De her hunde kan sagtens være søde og sociale. Men for andre er de det, vi kalder for hunde med hækspoiler (en slags vinge, der sættes bag på racerbiler, red.). Altså hunde, der passer til en sænket undervogn, og som er helt i den anden ende af Paris Hilton med hund -spektret. Her giver man hunden et bredt halsbånd på og sender et meget bestemt, faretruende signal til omverdenen.«

Men er det hunden eller manden, den er gal med?

»Det er en kombination af hunden og manden i den anden ende. Problemet er, at hunden kan udvise artsfælle-aggression i forhold til de hunde, den møder. Og hvis den bider en hund, er det altid den anden, der er taber. Fordi de er så fysisk stærke og enormt intense i deres kamp,« forklarer dyreadfærdskonsulenten.

Bidemaskine-register

Faktisk kan det være næsten umuligt at vriste en kamphund fri, når den først har fået bidt sig fast. Fordi racen historisk set er fremavlet til at udføre funktioner, hvor de enten skal bevogte eller fastholde store jagtbytter, for eksempel vildsvin. Med Lise Lotte Christensens ord er kamphunden nu arbejdsløs , og er i stedet blevet selskabshund selvom kriger-genet stadig ligger lige under overfladen. Især, hvis hunden er ulovlig importeret fra eksempelvis Østeuropa, hvor der stadig er udbredt tradition for hundekampe.

Hos Dansk Kennel Klub forsøger man løbende at overbevise justitsministeren om at indføre snorepligt til de muskuløse køtere. Politiet bakker op.

Deriblandt leder af Ishøj Nærpoliti, Palle Blak Pedersen, der efterlyser et nationalt synderegister til de hunde, der er ude af kontrol.

»Hvis hunden flytter til en anden politikreds, kan vi ikke længere holde styr på den,« siger Blak, som selv har succes med at opsøge de cirka 60 Ishøj-borgere, der i de seneste år er hoppet med på muskel-dillen.  

»Vi har mange herude, der synes, de selv bliver en del mere bredskuldrede, når de går rundt med sådan en potensforlænger af en bidemaskine Men en muskelhund er netop ikke en klappekage-hund - man skal vide, hvad for en krabat, man har med at gøre. Derfor har vi taget os en lille hundesnak med de forskellige ejere,« forklarer Palle Blak.

Det virker, siger politimanden. Det er altså hos det lokale politi, at kamphunds-problemet indtil videre ligger begravet. I hvert fald, når hundens bedste ven er et menneske, der skal holdes i kort snor.