Musikskolerne bruger stadigt flere af lærernes timer på de mest talentfulde børn - og det sker på bekostning af nybegyndere og mindre dygtige elever.

På kun ét år er optaget af elever på landets musikskoler faldet med 8.000, og samtidig står 9.000 elever i kø til undervisning i guitar, klaver og sang, viser tal fra Kunststyrelsen.

Forklaringen er, at skolerne i højere grad bruger lærernes timer på de mest lovende elever, fortæller Niels Græsholm, der er musikskolekonsulent i Kunststyrelsen, til Nyhedsbureauet Newspaq.

"Flere af musikskolerne går ind og prioriterer sådan, at de talentfulde børn får mere undervisningstid for de samme penge eller for en reduceret pris. Det betyder så, at den samme pose penge til flere elever jo er væk," siger Niels Græsholm, der har samlet tallene fra skolerne.

"Det rammer jo nogle af dem, der ikke har prøvet at være på en musikskole endnu, og også nogle af de mindre talentfulde elever," siger Niels Græsholm.

Faldet i antallet af elever fra 121.000 til 113.000 er sket, selvom skolernes budgetter er vokset fra 394 mio. kr. sidste år til 458 mio. kr. i år.

Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen (S) er forarget over, at skolerne i stigende grad satser på at være talentfabrikker.

"Jeg mener, det er uacceptabelt, at almindelige elever får sværere ved at komme ind. Det er fint at satse på eliten. Men det må jo ikke skygge for, at man har et optag for almindelige elever," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.

Han mener, det er i strid med hensigten med musikskolerne.

"Der skal være lighed for alle, og man skal kunne prøve sine talenter af uanset, hvilke forudsætninger man har," siger han.

/Newspaq/