Det er næsten umuligt at få folk dømt for ulovlig kopiering af musik, og derfor opgiver Antipiratgruppen nu at slæbe musikpirater i retten.
Det oplyser Antipiratgruppen der på vegne af film- og musikindustrien siden 2002 har forsøgt at stoppe ulovlig piratkopiering og fildeling.
"Det har vi været nødt til, fordi det er kommet frem i landsretten, at det kræver meget stærke og konkrete beviser at få dømt de her folk. Vi har simpelthen ikke kunnet løfte bevisbyrden«, siger advokatfuldmægtig Maria Fredenslund fra Antipiratgruppen til dagbladet Politiken.
Det vækker glæde hos Piratgruppen, der repræsenterer dem, der vil have lov at downloade musik gratis.
"Det er et skridt på vejen. Man kan håbe på, at rettighedsindustrien er ved at indse, at de griber det fuldstændig forkert an, men det er jeg bange for, at de ikke har, siger Troels Møller fra Piratgruppen.
Selvom det er slut med at slæbe piratkopister i retten, betyder det ikke, at kampen mod ulovlig kopiereing er slut. Man vil bare tage andre midler i brug som for eksempel at gøre det svære at kopire musik og film ulovligt.