Til november åbner Gaffa op for en ny musikkanal, der vil lægge fokus på interview, reportager og portrætter.
Gaffa.TV lanceres den 11. november, og vil være web-tv med indslag fra både Gaffas ind- og udlandsjournalister.
"Vi har udskiftet diktafon og notesblok med videokameraer, når vi tager ud i verden for at snakke med kunstnerne. Samtidig giver adgangen til et medie, hvor levende billeder og lyd mødes, mulighed for at lave eksklusivt indhold, der adskiller sig fra det, man kender fra bladet," siger kreativ direktør Robert Borges.
Musikmagasinets redaktør Peter Ramsdal glæder sig også over den nye udvikling, da han mener, at nogle historier bedre egner sig til at blive fortalt i billeder.
Se Gaffa-tv her.