Den 26. oktober vælter Muse Parken i København med et rockbrag af symfonisk krakter. Det kan ingen være i tvivl om efter de i 2007 og 2008 i flere sammenhænge blev kåret som årets bedste liveband.
Med sig på 'The Resistance Tour' får de det nye album, som de ifølge trommeslageren Dominic Howard just har lagt sidste hånd på.
"Så tror jeg rent faktisk, vi har færdiggjort albummet. Det er mixet, så vi går bare og lytter en masse for at være sikre på, at det er færdigt. Men det lader til, at vi er enige om, at det er det. Det lyder fucking godt og er mit favoritalbum indtil videre, men det er de nye altid," skriver han på sin Myspace-blog.
Nu mangler bandet bare at blive klar til turneen.
"September bliver måneden med kickoff, men der er stadig en masse ting, som skal nås inden da. Som for eksempel at lære hvordan vi skal spille de nye sange live. Det burde tage et stykke tid!," fortæller Howard.