Maria lider af små cyster på æggestokkene. De er ikke blevet opdaget før. Det betyder, at det ikke kun er Thomas’ dårlige sædkvalitet, men også Marias små cyster, der er årsag til deres barnløshed. For Maria ændrer det en hel del. Indtil nu har det føltes uretfærdigt, at det er hende og ikke Thomas, der skal proppes med hormoner, når hun ikke fejler noget. Pludselig føles det ikke helt så uretfærdigt.

Maria er med få dages mellemrum oppe hos speciallægen Peter Lundström. Her bliver hun ultralydsscannet. Det er nemlig vigtigt nøje at følge, hvordan de hormoner, Maria tager, får hendes æg til at vokse og modnes. Nogle gange skal mængden sættes op eller ned undervejs.

For lidt hormon betyder, at æggene modnes for langsomt. For meget hormon kan gøre kvinden syg. Så vil hun få ondt i maven og underlivet og kan få svært ved at trække vejret. Som regel går symptomerne væk igen i løbet af nogle uger. Men det kan også blive rigtig alvorligt. Så bliver kvinden indlagt med store mængder væske i kroppen, som hun tømmes for ved hjælp af et dræn. I ganske få tilfælde kan det være livsfarligt. I Europa er der eksempler på, at kvinder er døde af for store mængder hormoner.

Men umiddelbart ser alting fint ud. På grund af cysterne holder Peter Lundström dog særligt øje med Maria. For kvinder med cyster bliver lettere syge af hormoner end andre.

Lillejuleaften skriver Maria på debatforummet på Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse:

»Nu må I ikke begynde at grine vel! Jeg har bare gået og tænkt på, når man nu skal have æg ud, bliver man jo dopet med dit og dat for at tage smerterne. Men hvordan reagerer man på det? Bliver man helt bims, og mister man ligesom motorikken!?«

Tredje juledag skriver Maria igen:

»Ved endnu ikke helt, hvornår jeg skal have taget æg ud ... Jeg håber snart, det sker, for jeg er satme træt i underlivet. Hvis jeg går for meget, får jeg de der menstruationskneb – det er bare meget længere, og det er ik’ så behageligt. Så det meste af tiden foregår i sofaen eller her i sengen ... Jeg gad godt have klæbe-hjerne!!! Synes, det er lidt frustrerende ikke at kunne holde styr på alle de ting, man får at vide omkring behandlingen.«

»Selvom jeg synes, jeg læser meget omkring det og hører godt efter, er der alligevel en del ting, jeg stadig ikke helt forstår. Det er knap så rart, når det er ens krop, det går ud over . Humøret er faktisk meget godt, blev dog lidt skuffet over, der ville gå et par dage – kunne så godt tænke mig, det sker meget snart. Men det er nok pga. ubehagelighederne, jeg har nu og her.«

»Vi glæder os begge to til, at det snart er nu, det hele sker, kan næsten ikke vente,« konkluderer Maria.

Så er jeg klar!

Nytårsaften har Maria og Thomas tre venner til middag. En af dem er Marias veninde Signe. Det skal bare være en rolig aften med god mad og lidt serpentiner til pynt, for nytårsmorgen klokken 08.45 skal Maria have taget æg ud.

Maria har taget en sprøjte med Ovirelle, som er et hormon, der får æggene til at løsne sig, og så står den ellers på alkoholfri rødvin for hende. Thomas kan hele aftenen mærke, at han er et andet sted i sine tanker.

Deres venner sover stadig, da Maria og Thomas står op nytårsmorgen. Maria går først på badeværelset. Da Thomas bagefter lister derned, vågner Signe. Så mens Thomas er på badeværelset, får Maria og Signe lige sludret lidt med hinanden.

Thomas skal have lavet en sædprøve. Det er lidt underligt med huset fuldt af mennesker, synes han.

Signe ved godt, at Thomas skal lave prøven netop nu. Hun føler sig også lettere pinligt berørt.

»Så er jeg klar!« siger Thomas, da han kommer tilbage fra badeværelset.

Der er stille på motorvejen, da Maria og Thomas kører af sted til klinikken. Thomas har lånt sin fars Skoda. Der er tomt på parkeringspladsen foran ’Rustenborg’, som Peter Lundström kalder bygningen, hvor klinikken har til huse. Bygningen er bygget af beton og jern, der er rustet med årene. Der er trange forhold i ’Rustenborg’, men Peter Lundström vil hellere have det nyeste udstyr end de fineste lokaler.

»Du har vist noget til mig,« siger en af sygeplejerskerne til Thomas, da de kommer ind i venteværelset. Thomas rækker hende det runde plastikrør med skruelåg, som han har holdt ved bæltet hele vejen for at holde sædprøven varm.

Der er mere stille, end der plejer, for der er ingen radio, der spiller. Maria og Thomas venter lidt spændte og nervøse.

Læs næste afsnit i Nyhedsavisen og tidligere afsnit på avisen.dk