Coronapandemien har forandret, hvordan vi ser på ansigter. I hvert fald ifølge et studie fra forskere på Cardiff University.
Forskerne i den walisiske hovedstad tog i deres studie udgangspunkt i gamle forsøg, der viste, at ansigter dækket af et mundbind var mindre attraktive, fordi det var forbundet med sygdom og død.
Men en lang periode med pandemi har tilsyneladende ændret på det. Det skriver avisen The Guardian ifølge Ritzau.
Forskerne bad 43 britiske kvinder vurdere mænd ud fra billeder.
Mændene havde enten bart ansigt, bar et stofmundbind eller et blåt engangsmundbind eller dækkede mund og næse med en sort bog.
Undersøgelsen viste, at mændene blev mere attraktive med mundbind på. Især dem, der bar de blå, scorede højt.
Ifølge psykolog Michael Lewis, der står bag forsøget, ses mundbind nu ikke længere som et tegn på sygdom, men måske nærmere fornuft, siger han til The Guardian.
Eller også havde mændene bare særligt flotte øjne.