Mulig byggegrund ved Ferrings Hus

Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) undrer sig over Knud Andersens pludselige idé om et nyt Rigshospital på Amager, men er åben overfor et nyt hospital.

»I det gamle NESA-forlig blev der faktsik afsat penge til betaling af optionen til en byggegrund på Amager med henblik på et nyt hospital,« siger hun:

»Men hidtil har befolkningsgrundlaget ikke været til et nyt hospital, selv om der er brug for en afløser for de to små hospitaler, Sundby og Skt. Elisabeth. Men befolkningstallet er stærkt stigende nu, og derfor kan det blive relevant igen. Som amtsborgmester var jeg selv ude og kigge på flere mulige byggegrunde. Blandt andet én i krydsfeltet ved Ferrings Hus, der ligger perfekt i forhold til metro, togbane, lufthavn og universitetet på Amager,« siger Vibeke Storm Rasmussen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.