Af Michael Lund, micu@avisen.dk
Zimbabwes præsident gennem 28 år har vundet det første af 23 distrikter, hvor stemmerne genoptælles efter landets omstridte præsidentvalg i marts.
Oppositionen kalder genoptællingen ren valgsnyd og hævder allerede at have vundet valget.
Præsident Robert Mugabe har ledet Zimbabwe med hård hånd, siden landet fik uafhængighed og har ført landet i økonomisk ruin. Det er endnu uvist, hvornår resultatet offentliggøres.