Han har været ved magten i 28 år, og han bliver der fem år mere.
Robert Mugabe blev med mere end 85 procent af stemmerne - ifølge det officielle resultat - valgt til præsident for Zimbabwe, og blev ifølge flere internationale medier indsat som landets præsident søndag eftermiddag.
Mugabe, der var eneste kandidat, der stillede op, har - ifølge det officielle resultat - vundet stort i alle landets provinser.
Oppositionens kandidat trak sig efter vold og trusler, ligesom flere tusinde mennesker er blevet tortureret for at tvinge dem til at stemme på Mugabe, der tabte første runde.
Det er Mugabes sjette præsident-periode.