Efter mere end 40 år med glam, guitarsoloer og gyldne popøjeblikke er det slut. Nytårsaften gik skærmen i sort hos MTV, og dermed lukkede en af de mest toneangivende tv-kanaler i nyere mediehistorie.
Kanalen, der lærte verden, at musik også skulle ses overbeviste folk om, at musik skal ses og ikke bare høres, eksisterer ikke længere.
Ifølge medieforskere skyldes lukningen et markant skift i vores måde at forbruge musik på. Hvor MTV engang var stedet, hvor man så musikvideoer, foregår det i dag på YouTube, TikTok og sociale medier, hvor tempo, interaktivitet og øjeblikkelig adgang er blevet afgørende.
– Platforme som YouTube og TikTok har fuldstændig ændret måden, vi forholder os til musik og billeder på, siger film- og medieforsker Kirsty Fairclough fra Manchester Metropolitan University til det tyske medie Bild og konstaterer, at alt det, der engang gjorde MTV revolutionerende, for længst er forsvundet.
MTV gik i luften 1. august 1981 og ændrede musikbranchen for altid. Pludselig handlede hits ikke kun om lyd, men også om billeder, stil og attitude. Musikvideoer kørte døgnet rundt, og kunstnere fik et helt nyt udstillingsvindue.
I dag er musik-tv’et blevet overflødigt, og historien har fået en næsten ironisk afslutning. Den allerførste musikvideo, der blev vist på MTV, var "Video Killed the Radio Star".
Nu, hvor MTV lukker, kunne man fristes til at konstatere, at historien gentager sig: TikTok killed the Video Star.