Det må være en lidt flad fornemmelse, når bjergbestigere der
kæmper sig op af Mount Everest kan se biler tage en smutvej på motorvejen. Det
bliver nemlig fremtiden, når verdens højeste bjerg får sin egen motorvej. Det
skriver Politiken.dk.
Det vil tage kineserne fire måneder at bygge motorvejen, som
skal gå fra bjergets fod og op til en lejr 5.200 meter over havets
overflade. Vejen skal bruges som rute for den olympiske flamme frem mod OL i
2008.
Kineserne har allerede lovet, at flammen kommer ud på sin
længste tur i den olympiske historie. I alt 137.000 kilometer
skal flammen tilbagelægge, og nogle af dem altså på det 8850 meter høje Mount
Everest.
Bjerget ligger på grænsen mellem Nepal og Tibet, og Kinas idé om at lade
OL-ruten gå her forbi ses af mange som en kinesisk understregning af, at Tibet
er og bliver en del af Kina.