Motorvejen ved Farø-broen er spærret, efter at to lastbiler er stødt sammen på Farø-broen tirsdag eftermiddag.
Det fortæller vagtchef Søren Østervig fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi om ulykken, som skete kort efter klokken et.
På motorvejen stødte to lastbiler sammen lige syd for Farø-broen. Begge kørte i samme vejbane.
- Jeg ved endnu ikke, hvordan det teknisk skete - men lige nu er det hele spærret af dernede, siger Søren Østervig, som beskriver situationen som kaos i øjeblikket.
- Vi har tre tilskadekomne, hvoraf to har været fastklemt og én er alvorligt tilskadekommet.
I øjeblikket arbejder man på at skære de to fastklemte fri.
Endnu ved man ifølge Søren Østervig ikke, om de tilskadekomne er chauffører.
Ved ulykken blev en container også slynget af den ene lastbil. Containeren løsnede sig og væltede samtidig med vognen.
/ritzau/