En bilist er tirsdag eftermiddag trillet rundt med sin bil, der er landet på en mark ved Sydmotorvejen nær Rønnede på Sydsjælland.
Uheldet betød, at redningskøretøjer i en periode spærrede for al kørsel i sydgående retning på motorvejen.
Efter en halv times tid var redningsfolkene færdige, og motorvejen kunne åbnes igen.
Personen i soloulykken er ifølge de første oplysninger ikke kommet slemt til skade.
/ritzau/