Tidligere i dag er en mandlig motorcyklist afgået ved døden, efter et sammenstød med en kronhjort.
Det fortæller presse-fotos.dk.
Politiet afspærrede vejen efter kollisionen, hvor en 56-årig mandlig motorcyklist var involveret i et sammenstød med en kronhjort.
Da Presse-fotos.dk’s udsendte ankom ved uheldsstedet lød det, at vejen ville være spærret længe.
Billeder fra Faurholtvej, nær byen Hjøllund, viste betjente i færd med at trække afspærringsbånd på tværs af vejen.
Foran afspærringen holdt en civil politibil.
Rasmus Poulsen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, oplyser til Ritzau, at den 56-årige mand er død som følge af kollisionen.
Anmeldelsen om ulykken indgik klokken 07.43.
De pårørende til den afdøde er underrettet.