Selvom antallet af danskere, der ejer en cykelhjelm stiger, så er der noget, der tyder på, at hjelmen får lov at samle støv i entreen.
Antallet af danskere, der vælger at cykle på arbejde falder nemlig drastisk.
Faktisk er såkaldt transportcykling faldet med hele 30 procent siden 1990. Det viser tal fra Vejdirektoratet ifølge Børsen.
Men den voldsomme stigning virker parakdosal, for ifølge statistik fra Idrættens Analyseinstitut bruger vi i dag mere tid på motion end nogen sinde før.
Bente Schibye, der er ph.d. i arbejdsfysiologi og indehaver af konsulentfirmaet Active Life, finder det absurd, at danskerne først bruger tid på at tage bilen på arbejde, og derefter tager i motionscenter.
Hun vurderer, at danskernes tendens til at lade cyklen stå skyldes, at den daglige cykeltur ikke opfattes som rigtig motion. Men det er en fejl.
"Valide undersøgelse, som eksempelvis 'Østerbroundersøgelsen' viser, at dem, som cykler til arbejde, har 30 procent lavere risiko for at dø tidligt," siger Bente Schibye.