En parti æblemost fra Orskov Foods kaldes nu tilbage, da der er fundet skimmeldannelse i lågene.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Helt konkret drejer det sig om følgende produkt:
Ørbæk Most ufiltreret æblemost
Nettoindhold: 1000 ml
Produktionsdato: 10-07-2024
Bedst før dato: 10-07-2025
EAN-stregkode nr.: 5703210000024
Mosten er solgt i Rema1000-butikker over hele landet samt en Meny i Odense og Letkøb på Thunø. Den er også blevet solgt via nemlig.com.
Der er risiko for skimmelvækst i lågene og dermed også i produktetSkimmelsvampe gør produktet uegnet som fødevare.
Så hvis du har købt produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.