Regnbueflag og glade, dansende homoseksuelle er ikke velset i Moskva. Det gjorde byens borgmester, Jurij Luzhkov, klart, da han på et pressemøde kaldte en homoparade »satanisk« og understregede, at bøsser og lesbiske må finde en anden by at demonstrere i.
For knapt et år siden forbød bystyret en homoparade med den officielle begrundelse, at det var risiko for vold, hvis den blev gennemført. Dem, der ignorerede forbuddet, blev tæsket af deltagerne i en moddemonstration fra en højreorienteret bevægelse og sidenhen arresteret af politiet.
»Vi lod ikke paraden finde sted dengang, og vi vil heller ikke tillade det i fremtiden,« sagde Luzhkov og takkede Ruslands katolske kirke for støtten i sagen om paraderne.