Angriberen Morten "Duncan" Rasmusen stopper til sommer karrieren og bliver angrebstræner i FC Midtjylland.
Den 34-årige aarhusianer vender dermed tilbage til klubben, som han repræsenterede fra 2012 til 2015.
- Værdierne i FC Midtjylland er fantastiske, og både personligt og familiemæssigt var det en pragtfuld tid, da jeg var i klubben sidst, så både jeg og min familie ser meget frem til at vende tilbage, siger Morten "Duncan" Rasmussen i en pressemeddelelse fra FCM.
Angriberen har scoret 145 gange i den danske Superliga, og derfor kan FCM's angribere se frem til kyndig vejledning, når målræven tiltræder i mesterklubben til juni.
Planen er, at Morten "Duncan" Rasmussen skal hjælpe til på både ungdomsholdene og superligaholdet, fortæller sportschef Svend Graversen.
- "Duncan" kommer til at arbejde i hele klubben - fra U17 over U19 og transitionsspillere til spillerne i superligatruppen - og vi har en ambition om at være førende på specialisttræningen i dansk topfodbold, hvilket vi understreger yderligere med ansættelsen af "Duncan", siger Graversen.
Morten "Duncan" Rasmussen indledte karrieren i AGF, men var i sin aktive karrieren forbi flere danske klubber - FCM, Brøndby og AaB.
I udlandet repræsenterede han skotske Celtic, Mainz i Tyskland samt tyrkiske Sivasspor, inden han i 2018 drog til polsk fodbold. I øjeblikket er han på kontrakt i Enosis Paralimni i Cypern.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.