Gør soldaten kækt honnør i underbukserne, når du vågner om morgenen? Så skal du kun være glad.
Mænds morgen-erektion er nemlig et sundhedstegn for både krop og sjæl, siger Jacob Søndergaard, der er personlig træner og sundhedsekspert, i et interview med træningssiden Vores Puls.
Faktisk er det en god idé at holde øje med, hvor ofte du vågner under et telt. Hvis du sjældent har morgen-erektion, kan det nemlig være et tegn på, at du er stresset eller på anden måde har en usund livsstil - måske ryger eller drikker for meget eller bevæger dig for lidt, siger Jacob Søndergaard til Vores Puls.
Han har en uddannelse i idræt og sundhed, og er derudover kendt som sundhedsguru i DR's programserie 'Rigtige mænd'.